top of page

Sejd - Sang og magisk sprog
6. - 8.  maj 2022

Sejd i dag bliver beskrevet som en oldnordisk shamanistisk visdomspraksis, hvor man bruger sang, stav og højsæde. Den visdomspraksis vores forgængere kendte til og benyttede er en del af en arketypisk viden, som vi kan få del i, når vi lærer det gamle håndværk at kende og gør det levende i vores tid.
Selve sangen er en trancelignende repetitiv sang der synges som en del af det magiske håndværk, med en målrettet hensigt i en forberedt ramme, hvor også staven og højsædet indgår.
Jeg mødte sejden gennem Annette Høst, som jeg siden løbende har lært af og udvekslet visdom med. Gennem mine møder med Annette og mit eget mangeårige arbejde med de nordiske ballader, både sangene og dansen, har jeg oplevet, at der i de gamle sange og toner ligger en kraft og visdom, der er stærkt forbundet til sejden.

_DSC0367.jpg
_DSC0367.jpg

Foto: Franseska Mortensen

Ord og toner


Jeg har et stort hjerte i sangene og i det sprog der udspringer af de særlige rammer vi sætter for ritualer, ceremonier og arbejdet i den shamanistiske cirkel. Vores sproglige spirituelle praksis er i dag præget af, at vi i mange århundreder har overladt den til særlige repræsentanter for religiøs praksis. F.eks. præster, guruer og andre slags åndelige ledere. Samtidig har vi forladt vores mundtlige tradition, hvor vi fik overleveret sange, historier og kvad der skulle huskes  fra levende kilder. Vi er ikke vant til det mere, og vi ved ikke lige, hvad vi skal ty til.

Ligesom man kan træne sin rejsepraksis, kan man også træne sit magiske og rituelle sprog. Når vi arbejder med at frembringe gode ritualer og ceremonier i dag, er sproget en stor del af kraften, og vi kan arbejde på at skærpe det.
Vi kan styrke vores ord og skarphed i viderebringelsen af det vi har med tilbage fra shamanistiske rejser. Øve os på at skrælle fortællingen ind til benet, kvæde en bøn eller en velsignelse. Tage uvante ord i munden, der kan styrke forbindelsen til de andre verdener. Få sproget ind i vores hverdagspraksis på en måde, så både vi og ånderne ved hvornår og hvorfor  vi henvender os

Kursets fokus

Kurset vil fokusere både på de magiske sange og de magiske ord. Hvor kommer de fra, hvordan bruger vi dem? Og til hvad?
De små sange, de store sange, fælles sange. Hvordan vi kan skabe sange, påkaldelser eller velsignelser, og hvad de er velegnede til. Og vi vil arbejde med ordene. De små ord, de store ord, de vigtige ord, og vi vil lede efter forbindelsen mellem ord og toner.

Ikke mindst vil vi praktisere de 4 s'er, som Annette siger:

Stav, sæde, sang og spirits.

For at deltage i kurset skal du have erfaring med at rejse på shamanistisk vis.
Har du andre tilsvarende erfaringer, så kontakt mig, så snakker vi om det.

Praktisk info

Kurset afholdes på Eagleroad

Krogdalsvej 10, 8660 Skanderborg 
Fra fredag kl. 18 til søndag kl. 16.30

Kursuspris 1800 kr.
Overnatning og forplejning 600 kr. 

I alt 2400 kr.
Maden er fortrinsvis økologisk og vegetarisk.

Overnatning foregår i forskellige fælles soverum. Medbring selv sengetøj. Det er også muligt at overnatte i Jurt eller tipi eller dit eget telt. Hvis du medbringer telt selv er det 200 kr. billigere

​

Tilmelding senest d. 8. april.
Depositum 500 kr. som indbetales på: konto: 8113 – 2080437
Du er tilmeldt når du har indbetalt depositum.


Som forberedelse til kurset vil jeg bede dig læse Annettes Høsts artikel:
I Vølvens spor, http://shamanism.dk/voelvensspor.htm


Kontakt og tilmelding :
elisabeth@nordenfra.dk - Mobil 2620 3119

bottom of page