Kvinderåberne_mindre.jpg

Gustav Mahler har engang sagt:

"Tradition is maintaining the fire - not worshiping the ashes”

Kvinderåberne elsker ilden. Både dens stille gløden og dens stærke buldren.

Vi laver både koncerter og workshops

Kvinderåberne er en vokalkvartet.

 

Fire dejlige syngende kvinder med kraft, saft,  skønhed og skrøbelighed.

 

Vi er på rejse i et landskab besjælet af danske

ballader og improvisation.

Vi undres, glædes, udfordres, holder os for ørerne, falder i svime i vellyd m.m.

Sikke klange, sikke sange, sikke kvinder.

Med kraftfuldhed, humor, og klangfulde stemmer skaber Kvinderåberne en unik koncert. Blot med stemmen skaber de lyd der løfter, vækker og forfører. Fra høj til lavt, fra gakket til smukt. Fra råb til blide lyde, sange og rytmer. Ofte overraskende, ofte rørende, ofte morsomt, altid intenst.

Der blev højt til himlen i mere end en forstand, da det stærke firkløver sang her på engen.

Koncertarrangører Holmkær 2020

Ballader kan synges på mange forskellige måder. Som solosang, som fællessang, med stor kraft, nænsom messen, til dans eller som sangballader.

De gamle nordiske hyrderåb er små musikalske formler og melodiske motiver ,der har århundreders tradition bag sig. Det kan være dyrekald, gadehandlerråb .m. m.. Det kan også være efterligninger og tolkninger af fuglesang og anden lyd, også kaldet naturlyd eller ursang.

Fælles er for dem , er at de skal kunne høres vidt omkring udendørs . Tonalt fører de os over i et universelt lydlandskab, der kan høres i folketoner i hele verden. Vi forbinder det ofte med keltisk eller mellemøstlig klang., men den er også såre nordisk. Tidligere råbte vi, Nu bruger vi mobilen. Hver ting til sin tid.

 

Vi er vældig benovede over tidernes forskellige stemmepragt og nødvendige lyde. Meddelelser der er blevet råbt til andre mennesker, f.eks. andre hyrder i skoven, på heden eller på fjeldet. Det kan også blot være til hygge, kalde til sammenkomst eller af ren og skær musikalsk lyst.

I dette univers har vi skabt vores koncert.

Vi udforsker det hele. Vi bæres af lydene, historierne og hinanden.

Vi glædes ved at dele det.

ret skørt 2.jpg

Foto: Franseska Mortensen

Kvinderåberne er:

Louise Ring Vangsgaard - Mariane Siem - Julie Heebøll - Elisabeth Groot