Sejd er en nordisk visdomstradition hvor sangen er et af kerneelementerne.
Den har rod i shamanistisk praksis hvor sang, stav og højsæde tilsammen udgør et magisk håndværk, der bruges når vi søger vejledning eller kraft fra en anden bevidsthed end den vi er i til daglig. Det kaldes også inspireret eller beåndet sang.
Selve sangen er en trancelignende repetitiv sang der synges med en målrettet hensigt i en forberedt ramme hvor også staven og højsæde indgår.
Engang for mange år siden mødte jeg Annette Høst, som utrætteligt har praktiseret, studeret, undersøgt og formidlet sejden. Hun lærte mig at sejde og om sejdens baggrund.
​
​
Gennem mit eget mangeårige arbejde med de nordiske ballader, både sangene og dansen, har jeg oplevet, at der i de gamle sange og toner ligger en kraft og visdom, der har et stærkt slægtskab tilbage til sejden.
Jeg arbejder med at knytte de tråde der eksisterer gennem tiden op til vores nutid og fremtid.
Den visdomspraksis vores forgængere kendte til og benyttede er en del af en arketypisk viden, som vi kan få del i, når vi lærer det gamle håndværk at kende og gør det levende i vores tid.
Naturen er en betydningsfuld del af sejdtraditionen. Til alle tider er mennesker gået ud alene for at søge indsigt og vejledning. Sejdkvinder og sejdmænd har gjort det. Det vil vi også gøre. Når vi holder op med at lytte til os selv og synker ind i naturen og sangen, kan vi få svar på det vi spørger om. Både alene og sammen med hinanden.
​
​
I sejdarbejdet udforsker jeg hele tiden sangenes kraft og retning. Forskellige sange eller toner passer til forskellige formål. Nogle er til enesejd, andre til den kollektive kraft. Nogle sange har jeg lært fra andre og nogle kommer fra andre verdener.